Vipassana. Buddhistisk
Indsigtsmeditativ mindfulness.
Ved vipassanalærer cand.psych. Uffe Damborg

Dharma-tale ved retreatens åbning
Røsnæs d. 12. aug. 2012

 

Vipassana teacher Joseph Goldstein introduces Uffe Damborg at the retreat in Stockholm
10. aug. 2007

Vipassana retreater i 2025

• Røsnæs, d. 14.-20. april (7 dage) 2025
• Røsnæs, d. 2.-8. juni (7 dage) 2025
• Røsnæs. D. 11.-18. aug. (8 dage) 2025
• Røsnæs. D. 1.-5. okt. (5 dage) 2025
• Røsnæs. D. 10.-19. okt. (10 dage) 2025

Indsigtsmeditation Vipassana

Kortere og længere silent retreater med intensiv udvikling af de indsigtsmeditative kompetencer opmærksomt nærvær, koncentration og den intuitive erkendemåde ifølge den ældste eksisterende buddhisme, theravada.

Sider fra min notesbog

Anvend meditation på åndedrættets bevægelse som din årvågne opmærksomheds anker. Du kommer altid ind i nærvær på denne måde. Hvor du end var. Du er her og nu. I dit åndedræt.

Se tanker og følelser passere forbi. Lad denne årvågne opmærksomhed blive her. Hvor du er.

Dine grublerier over fortiden, hvor du var, er ikke fortiden. Du er her nu.

Fortiden er tanker og følelser, du har nu. De passerer forbi, her hvor du er.

Dine bekymringer og ængstelser over fremtiden er tanker og følelser, du har nu. De passerer forbi her.

Dine tanker og følelser kommer og går uophørligt. Lad denne årvågne opmærksomhed blive her.

Du kan ikke være andre steder til andre tider end lige netop nu.

Her er det, problemet kan løses.

Du er i løsningen nu.

Hvad enten du vil det eller ikke, er du her.

Det er dig, der kan løse det.

Du er i dit åndedræt. Du er altid dig selv her.

Gå ind i dine sammenhænge. I dybden. Med denne årvågne opmærksomhed.

Sati (pali for indsigtsmeditativ opmærksomhed/mindfulness) har betydningen ‘at huske nuet i nuet’.

Alle mennesker kender til at glemme at være nærværende, selvom de er opmærksomme. Og til at huske på at være opmærksomme, når de vil være nærværende.

Opmærksomhed kan være ufri, automatiseret, ufleksibel og bundet af fortidens reaktionsmønster. Du suges ind af indholdet i tanken om fortiden, som du følelsesmæssigt genoplever, mens du glemmer det nuværende øjeblik.

Når tanker om fortiden eller fremtiden vandrer med opmærksomheden, automatiseres din tænkning, emotionalitet og handling, og du gentager fortidens uhensigtsmæssige måde at reagere på problemet.

Når du forsøger at løse problemet, får du ikke mere opmærksomhed af at gøre to eller fem ting på samme tid. Dit fokus deles, din opmærksomhed automatiseres, du glemmer at være her. Hvor løsningen er.

Når du glemmer at være nærværende, automatiseres opmærksomheden ofte i reaktionens blinde vinkel. Men opmærksomheden bliver atter fri med opmærksomheden på det nuværende øjeblik. Det vil sige, at opmærksomheden de-automatiseres ved at blive opmærksom på, at den er opmærksom.

Meditativ opmærksomhed er årvågen opmærksomhed med et fast forankret fokus på det nærværende, fx åndedrættets bevægelse. Eller tankens og følelsens foranderlighed i øjeblikket.

Når opmærksomheden husker at være opmærksom, bliver den nærværende og fleksibel i forhold til problemet.

Du kan se nye sider af tanken om fortiden, når du er opmærksom på din opmærksomhed på, tanken og følelsen.

Du kan hele tiden se nye sider af dig selv i det nærværende.

Lad din årvågne opmærksomhed blive her.

I dine sammenhænge.

Hvor du kan være.

Det sker nemt, at du bliver fraværende, når du har problemet.

Din opmærksomhed kredser om bekymringen. Mens du går. Eller spiser. Eller mens du prøver at koncentrere dig om samtalen med en anden person. Du er pludselig langt væk i tankerne. Du er kun halvt til stede i kroppen, i samtalen. Eller med det, du nu gør. Som du bliver fraværende med.

Somme tider er selve problemet din åndsfraværende opmærksomhed.

Selv om du er til stede.

Bare ikke her.

I dine sammenhænge.

Indsigtsmeditation handler om, hvordan du lærer at mestre forskellen.

Uanset hvori oplevelsen ellers består.

Uanset hvad der ellers hænder dig.

Uanset hvad dit problem ellers måtte være.

Min baggrund

Jeg tilhører førstegenerationen af vesterlændinge, der har mere end 50 års personlig erfaring med buddhistisk meditation. En erfaring, der blev grundlagt med 8 års intensiv praksis i meditationsklostre i Østen. Heraf 6 år som elev af vipassana-achariya Anagarika Munindra i Bodh Gaya, Indien. Munindra-ji var en fremtrædende discipel af Mahasi Sayadaw i Burma. Jeg blev oplært af Munindra-ji til at undervise i vipassana og samatha meditation. Det er linjen jeg underviser i.

Som cand.psych. og kognitiv psykoterapeut (www.psyksamtale.dk) arbejder jeg i min psykologpraksis med at integrere uddybende aspekter af mindfulness meditation med psykoterapi.

Medstifter i 2008 af Northern Light Vipassana Society i Sverige (www.northernlight-vipassana.org).

Afholder længerevarende retreater med vipassana i Sverige og Danmark på en non-profit basis efter dana-princippet.

Supervision af mindfulnesslærere.

Coaching af vipassana-meditatorer.

Anagarika Munindra var min gode ven…

’Den gode ven’ er et spirituelt nøglebegreb i theravada buddhismen. Den gode ven (kalayana mitta på pali) omtales mange steder i Buddhas taler og sammenlignes med den gode forælder. Buddha var netop sine disciples ‘gode ven’.

Ligesom forælderen på det rigtige tidspunkt i barnets liv peger på en blomst og siger ’det er en blomst’, på samme måde viser en kalayana mitta for eleven de fire ædle sandheder, den ædle ottefoldige sti og de fire fundamenter for opmærksomt nærvær. Disse fænomener udgør essensen af Buddhalærens meditative sti, kaldet vipassana, indsigtsmeditation.

Anagarika Munindra var min kalayana mitta. Jeg tilbragte hen ved seks år som elev af ham i Bodh Gaya i Nordøstindien.

Anagarika Munindra blev født i en af Indiens ældste buddhistiske storfamilier, Barua-klanen, i Chittagong i Østindien i 1915 og døde i Calcutta i 2003. Anagarika betyder ’ den hjemløse’ og er en titel, som en buddhistisk munk anvender, hvis han vender tilbage til læglivet.

Anagarika Munindra havde været munk i Burma og discipel af Mahasi Sayadaw. Mahasi Sayadaw var den mest betydningsfulde vipassana-lærer i det forrige århundrede. Vipassana, indsigtsmeditation, er blevet kendt i Vesten som mindfulness meditation, og kaldes også Mahasi Sayadaw metoden.

Det skyldes tilgangens pragmatiske enkelhed, der beror på buddhismens ældste eksisterende åndstradition, hvis renæssance i 1900-tallet Mahasi Sayadaw var eksponent for.

I 1966 vendte Anagarika Munindra tilbage til Indien og begyndte at undervise i det burmesiske kloster i Bodh Gaya i Bihar. I de følgende årtier kom mange vesterlændinge til Bodh Gaya, og han blev en kilde til inspiration for en stor del af de vesterlændinge, der i dag har bidraget til at udbrede Vipassana i Vesten, bl.a. Joseph Goldstein, Jack Kornfield, Sharon Salzberg, Christina Feldman, Larry Rosenberg, Ram Dass (Richard Alpert) m.fl. Jon Kabat-Zinn undfangede ideen til Mindfulness baseret stressreduktion (MBSR) på en vipassana retreat med Joseph Goldstein.

I 2011 udgav Mirka Knaster bogen: ’Living this life fully. Stories and teachings of Munindra’. (Shambala, Boston & London), som er forfattet på basis af en lang række interviews med personer, der kom tæt på Munindra. Daniel Goleman (forfatteren til ’Følelsernes intelligens’) taler på vegne af mange, når han i Knasters bog omtaler Munindra som ’one of the most influential figures in the spread of Buddhism in the West.’ Jeg havde også fornøjelsen af at blive interviewet til bogen.

Jeg husker Anagarika Munindra som umådelig generøs. Med sin viden, med sin tid, med sit nærvær, med sit blik. Han var det mest åndelige, generøse og elskelige menneske, jeg har kendt, fuldkommen ligetil af væsen og med et utrætteligt blik for de bedste sider hos andre mennesker.

Han var også uhyre lærd, skolet i den omfattende kanoniske tradition i Burma. Samtidig havde han en enkelhed at undervise på, der fastholdt essensen af Buddha-læren om indsigt og spirituel opvågning i det nuværende øjeblik hinsides enhver teoridannelse.

Bodh Gaya er en landsby, der er nært tilknyttet den historiske
Buddhas liv, og derfor stedet for flere klostre inden for buddhismens skoleretninger.

Selv om Anagarika Mundindra var lægmand, blev han det burmesiske klosters naturlige spirituelle midtpunkt. Netop fordi han som lægmand var ubundet af klosterlivets formalia og tilmed talte fremragende engelsk, tiltrak han mange unge spirituelt søgende vesterlændinge i de år.

Først og fremmest i kraft af sit kolossale nærvær var han kilden til spirituel formålsrettethed for enhver, han blev en kalayana mitta for. Lige efter jeg havde mødt Anagarika Munindra i 1968, tilbragte jeg syv måneder i intensiv meditation i det burmesiske kloster. På det tidspunkt var vi 6-7 vesterlændinge, der levede som lægfolk i klosteret og som tog ’the course’, der kom fuldstændig til at ændre vores liv.

Jeg mediterede dagligt 8-12 timer. i siddende meditation. I den burmesiske vipassana-metode (baseret på den ældste eksisterende buddhisme) mediterer du også mellem siddemeditationerne. Når du går, så går du med opmærksomt nærvær. Når du spiser, så spiser du med opmærksomt nærvær. Når du vasker tøj, så vasker du tøj. Her og nu, hvor du er, uden at være et andet sted i tankerne. Du må virkelig gå ned i tempo, så du kan være nærværende med det. Af ingen andre grunde end, at dit liv kun er hele det øjeblik.

Hver dag havde jeg en samtale med Anagarika Munindra. Somme tider i klosteret eller på tagterrassen, i klosterhaven, her eller der, langs floden, på vejen til landsbyen eller i et te-hus i landsbyen. Der var ikke noget øjeblik eller nogen sammenhæng eller aktivitet, der ikke var anledning til mindfulness eller en betydningsfuld samtale om det.

En af de andre mediterende, eller yogier, som Munindra kaldte os, var amerikaneren Joseph Goldstein, som jeg kendte fra Bangkok, og som senere var med til at grundlægge det største vipassana center, der findes i dag i U.S.A.. Joseph har skrevet flere bøger om indsigtsmeditation og buddhisme. Bl.a One Dharma. The Emergence of Western Buddhism (2002), der er en milesten inden for buddhismens litteratur i vesten og senest Mindfulness. A Practical Guide to Awakening (2013), der er den mest omfattende gennemgang på noget europæisk sprog af pali-buddhismens hovedtekst om mindfulness, Satipatthana Sutta. Med sit varme sind, sin vidunderlige humor, sin dybe seriøsitet og omfattende indsigt og viden er han en af de mest anerkendte vipassana-lærere i Vesten i dag.

Det var Anagarika Munindras ønske, at Joseph og jeg på et tidspunkt skulle assistere ham med at undervise i vipassana. Det gjorde vi det sidste forår vi tilbragte sammen i Indien i 1975. Derefter skilte tilværelsens omskiftelighed vores veje. Jeg så aldrig Munindra igen. I et af hans sidste breve til mig inden sin død i 2003, skrev han: ’Den åndelige vinding af alt hvad jeg har gjort i mit liv for at udbrede kendskabet til Buddhas lære, deler jeg med dig’. En sådan gavmildhed havde min kalayana mitta.

Joseph og jeg underviste sammen på en vipassana-retreat i 2007 i Stockholm, sammen med Marie Ericsson fra Vipassana-gruppen i Stockholm. Og Joseph og jeg underviste igen sammen d. 20.-28. juni i 2014 i Kerteminde i Danmark for mere end hundrede personer.

 

Hvis du ønsker at læse om Mirka Knasters bog om Munindra se www.mirkaknaster.com

For Joseph Goldstein se www.dharma.org. Josephs bøger kan bestilles over Amazon.

For Vipassanagruppen i Stockholm: www.sangha.nu